Man kunne foranlediges til at tro, at saunaen er et relativt nyt påfund, særligt hvis man ser et moderne designet elektrisk saunaaggregat med trådløs fjernbetjening, men vi mennesker har faktisk benyttet saunaer siden middelalderen. Eller muligvis endnu længere. Det persiske nomadefolk anvendte sig af såkaldte "svedbade" allerede for 3000 år siden. I Norden har man formentlig badet i sauna i mere end 2000 år, og i dag er finske Tammerfors blevet udnævnt som officiel saunahovedstad.
Gennem årenes løb er saunaens popularitet gået op og ned, men fra 1900-tallet og opefter har saunaen for alvor vundet indpas. Det skete, da man fandt ud af, at saunabade er både hygiejniske og nyttige, for slet ikke at tale om den store nydelse, der følger med et saunabad. En simpel sauna er en billig konstruktion. Derfor er det også en løsning, som de fleste har mulighed for at vælge til.
Saunatraditionerne er blevet moderniseret gennem tiden, og det gælder ikke mindst udstyret. Senere i 1900-tallet kom elaggregatet, som har gjort oplevelsen mere ligetil. Det er ikke længere et krav, at der først skal tændes ild. Det er også blevet langt nemmere at bygge en sauna. Eftersom man ikke længere har behov for en skorsten, kan saunaen nemt indbygges i næsten et hvilket som helst hjem, selv boligblokke. Med en timer kan man sætte den i gang på et bestemt tidspunkt og hoppe ind i en varm sauna, når man kommer hjem.
Der er mange ligheder med en sauna fra i dag og den fra middelalderen, og mange traditionalister mener, at en rigtig sauna skal varmes med brænde, hvor man hælder vand på stenene med en træske og sidder på knastfrie træbænke.
Det er dog også muligt at indrette sin sauna på højteknologisk vis. Man kan f.eks. oplyse bænkene med indbyggede LED-spots. Man kan lytte til musik i specielle saunahøjtalere, som er helt vandtætte og kan holde til varmen. Det gamle kviksølvstermometer er udskiftet med et moderne, der desuden har et hygrometer, der måler luftfugtigheden, også digitalt, mens det elopvarmede saunaaggregat med en trådløs styreenhed byder på ren computerteknologi.
Alt dette er blot muligheder, og saunaoplevelsen bliver nærmest lige så god i en traditionelt brændefyret sauna samt på en bænk af elletræ eller asp, hvor man også har en traditionel saunaspand med træske. Det er dog dit valg, om du foretrækker det ene eller det andet.