Ordet spa stammer fra den belgiske by Spa, der med sine varme, mineralholdige kilder blev en kurby allerede tilbage i 1300-tallet. En spa er en kuranstalt, hvor man ved hjælp af varme bade kan få behandling mod kramper. I dag anvendes ordet af mange hoteller og andre feriesteder, eftersom spakonceptet er blevet ultrapopulært. Vi stresser meget i vores hverdag, og for at få puslespillet til at gå op med afhentning af børn, husholdningsarbejde og andre gøremål vil vi gerne tage det roligt og nyde tiden, når vi endelig har fri. Vi behøver ikke flere indtryk, men har i stedet et behov for tid, ro, nydelse og hvile.